
Over et år siden sidst: Manchester City mistede tronen kort før VM-pausen
Manchester City har siddet på toppen af 'Table of Justice' siden august 2021, men nu er det slut. Arsenal har netop overhalt The Cityzens.

442 dage.
Så lang tid har Manchester City kigget ned på alle de andre Premier League-mandskaber fra toppen af Table of Justice.
I Table of Justice benyttes Expected Goals-slægtningen Expected Points til at fastsætte et forventet pointantal for Premier League-mandskaberne.
Siden 28. august i fjor har Pep Guardiola og co. været førerhold i retfærdighedens tabel, men før VM-pausen har Mikel Arteta og Arsenal overhalet de lyseblå.
The Gunners er helt præcist 0,14 Expected Points foran konkurrenterne, mens forspringet er på hele fem point i den reele tabel.
Tabellen kan ses nedenfor. Venstre kolonne er Expected Points, mens højre kolonne repræsenterer den virkelige tabel.

Altså overpræsterer et hold, hvis de ligger højere i højre, det er eksempelvis rivalerne Tottenham og Arsenal. Hvorimod hold underpræsterer målt på Expected Points, hvis de ligger lavere i højre side. Det er hold som Brighton og West Ham.