VM 2022

2 min læsningHarry Maguire kommer med sit bud på VM-vinderen

Mange har spået om, hvem der mon ender med at vinde VM i Qatar. Nu har engelske Harry Maguire også meldt sig på banen med sit bud.

2 min læsning
Harry Maguire, VM 2022, VM Qatar, Hvem vinder VM 2022?

Hvem kommer til at løfte VM-trofæet den 18. december?

Det spørgsmål har pensionerede landsholdslegender, lemurer i fangenskab, supercomputere, bookmakere, trænere, spillere og eksperter verden over forsøgt at svare på det seneste stykke tid.

Nu har også den engelske landsholdsspiller Harry Maguire meldt sig ind i kampen med sit bud på den kommende VM-vinder.

Den til tider udskældte Manchester United-stopper har dog svært ved at udpege kun én favorit til at vinde det hele i Qatar.

– Jeg synes, der er mange gode hold, siger han til Manchester Uniteds hjemmeside og fortsætter:

– Brasilien og Argentina kommer til at være virkelig stærke, men i Europa har man Frankrig, som også bliver svære at slå og som har fantastiske spillere.

Der er såmænd ikke så meget nyt i de tre nævnte nationers favoritværdighed ved slutrunden, men Harry Maguire er ikke færdig endnu.

– Så ja, jeg synes, der er mange gode hold. Der er nok otte eller ni hold, som nemt kan vinde turneringen, og England er et af dem.

– Jeg tror, at vi har lige så gode chancer som de andre. Det bliver spændende, og vi har en spændende gruppe af spillere. Vi har meget talent.

– Vi ved, at for at vinde verdensmesterskabet skal vi præstere på et højt niveau, have styr på alle detaljerne og måske også have en smule held på vores side i de store øjeblikke i de store kampe.

Supercomputer har regnet på Danmarks VM-chancer: Brasilien og Frankrig er guldfavoritter

VM-slutrunden i Qatar skydes i gang søndag klokken 17.00, når værtsnationen tager imod Ecuador.

England spiller sin første kamp ved slutrunden mandag klokken 14.00 mod Iran, hvorefter USA og Wales venter i de to næste gruppekampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer