
Ung Barca-spiller efterudtaget: Kan få landsholdsdebut ved slutrunden
Han har fortsat sin landsholdsdebut til gode, men Alejandro Balde er alligevel blevet efterudtaget til den spanske VM-trup.

Landsholdsdebut ved en VM-slutrunde?
Det er nok ikke sket mange gange tidligere i historien, at en spiller har fået sin landsholdsdebut ved en VM-slutrunde.
Selvom det langt fra er sikkert på forhånd, så har FC Barcelonas Alejandro Balde ikke destomindre nu muligheden for netop det; at få sin landsholdsdebut ved VM-slutrunden i Qatar.
Den 19-årige Barcelona-back er således blevet efterudtaget til den spanske VM-trup, efter Valencia-kaptajn Jose Gaya har været nødsaget til at forlade den spanske VM-lejr med en ankelskade.
Eftersom Balde fortsat har sin debut til gode på det spanske A-landshold, må efterudtagelsen formentlig skyldes hans præstationer i FC Barcelona i denne sæson.

Her er det blevet til i alt 16 kampe med tre assists til følge. 12 kampe i LaLiga og fire kampe i Champions League.
Alejandro Balde tilslutter sig intet mindre end syv af sine holdkammerater i FC Barcelona, når han lander i den spanske VM-lejr i Qatar.
Spanien tager hul på VM-slutrunden onsdag mod Costa Rica.