Thelander tilbage i Nordjylland: Glad for at slutte min karriere her
31-årige Rasmus Thelander har planlagt, at han skal slutte karrieren i Nordjylland. Signaturen er sat på en aftale til sommeren 2026.
Rasmus Thelander blev fredag eftermiddag præsenteret i AaB for tredje gang i karrieren.
Underskriften er sat på en kontrakt der strækker sig til sommeren 2026. Det på trods af, at han i sommer skrev under på en treårig aftale med Ferencvaros.
Thelander ser derfor på den ungarske klubmed stor taknemmelighed, da de har efterkommet ønsket om at vende hjem. AaB var dog ikke de eneste, som var ude efter defensiv forstærkning.
– Det er rigtigt, at der har været flere spændende muligheder, men jeg har ikke været et øjeblik i tvivl om, at jeg ville hjem til AaB, hvis det kunne lade sig gøre, og det er fantastisk, at det allerede nu er faldet på plads, siger Rasmus Thelander.
Samtidig løfter den 31-årige midtstopper sløret for, at han formentlig kommer til at lægge støvlerne på hylden i den nordjyske klub.
Officielt: Thelander vender hjem til AaB på trods af interesse fra flere sider– Jeg er indstillet på og glad for, at det er i AaB, at jeg skal slutte min karriere, og nu venter der i første omgang en masse hårdt arbejde inden et forår med 15 meget vigtige kampe, hvor vi skal jagte hver en sejr og hvert et point, og hvor vi i en Superliga med udelukkende gode hold ikke kan tage noget for givet, understreger Rasmus Thelander til AaB’s hjemmeside.
AaB overvintrer under nedrykningsstregen med syv point op til Brøndby, mens AGF og AC Horsens er otte point foran.