Manchester United melder ud om Cristiano Ronaldo
Manchester United har fredag meldt ganske kort ud om Cristiano Ronaldo-sagen.
Cristiano Ronaldo er kommet godt og grundigt i vælten.
I det famøse interview med Piers Morgan har den portugisiske stjerne ikke holdt sig tilbage med kritiske gloser og udsagn om sin arbejdsgiver, Manchester United, samt flere personer tæt på klubben, herunder manager Erik ten Hag.
Manchester United har i den forbindelse tidligere meldt ud, at man ikke ville komme med en respons, før man havde “alle fakta på bordet”.
Fredag har Manchester United så valgt at offentliggøre en særdeles kort ‘club statement’ på klubbens hjemmeside, hvori man adresserer situationen med Cristiano Ronaldo.
– “Manchester United har denne morgen påbegyndt passende tiltag som en reaktion på Cristiano Ronaldos seneste interview.”
– “Vi kommer ikke til at kommentere yderligere før denne proces når en konklusion.”
Hvad den lettere kryptiske udmelding helt konkret betyder, kan man som udenforstående kun gisne om.
Flere medier spekulerer dog i, om Manchester United har tænkt sig at benytte sig af muligheden for at opsige Ronaldos kontrakt.
Ronaldo smider Erik ten Hag under bussen: Det siger han kun foran pressen