Premier League

Peter Schmeichel efter Ronaldo-interview: Jeg håber, han bliver i United

Den tidligere Manchester United-målmand håber på trods af Cristiano Ronaldos højst kontroversielle interview, at portugiseren bliver i klubben.

Peter Schmeichel ser gerne, at Ronaldo bliver i Manchester United
Peter Schmeichel under bogreception hos forlaget Lindhardt og Ringhof i København, tirsdag den 16. november 2021. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Der er nok mange Manchester United-fans, der gerne ser, at man hurtigst muligt skiller sig af med Cristiano Ronaldo efter et kontroversielt interview med Piers Morgan, hvor han langer kraftigt ud efter mere eller mindre alle i klubben.

Dog ser den tidligere Manchester United-målmand Peter Schmeichel dog helst, at han forbliver i klubben. Det fortæller danskeren i et interview med BBC Radio 5 Live Breakfast:

– Jeg tror på eventyr. Jeg er en stor, stor fan af Ronaldo – og jeg er stor fan af, at Manchester United har de bedste spillere i verden, indleder Schmeichel og fortsætter:

– Jeg håber, at der kommer en mulighed, hvor hans folk og Manchester United kan sætte sig ned og snakke det igennem og finde en løsning, for jeg vil virkelig gerne have, at Cristiano Ronaldo skal blive som spiller hos Manchester United.

– Jeg har virkelig ondt af Manchester United, United-fansene og Ronaldo, at dette er kommet ud, som det har gjort, slutter Peter Schmeichel, der i løbet af sin tid i klubben nåede 386 kampe og at vinde en lang række trofæer som blandt andet fem Premier League-titler og en enkelt i Champions League.

Portugisisk landstræner: Respektér Ronaldos interview

Anden del af det kontroversielle Ronaldo-interview udkommer denne torsdag aften.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P