3F Superligaen

Nu vil FCN og Right to Dream udvide yderligere: Ansætter Mads Davidsen

Right to Dream, som ejer FC Nordsjælland, udvider i flere dele af verden. Derfor er Mads Davidsen nu hentet ind i en rolle, som skal sikre strategisk sammenhæng på tværs af Right to Dream-organisationen.

FC Nordsjælland Logo

Organisationen Right to Dream, som blandt andet ejer superligaklubben FC Nordsjælland, har onsdag valgt at ansætte Mads Davidsen i en rolle som ny Group Head of Football.

Her arbejder man nemlig på at udvide akademiet i Ghana med at etablere noget lignende i Egypten, hvor man også kigger mod USA.

Det oplyser FC Nordsjælland på sin hjemmeside.

Med andre ord vokser både ambitionen og organisationen, som det lyder på hjemmesiden, og derfor har man hentet danske Mads Davidsen, hvor han blandt andet skal sikre fodboldstrategisk udvikling og sammenhæng på tværs af Right to Dream-organisationen.

– Jeg er meget stolt af – og glæder mig til – at tage hul på dette nye kapitel af mit liv i Right to Dream. Jeg er stor tilhænger af måden, de arbejder på, og det var en vigtig faktor for mig, at jeg kan blive en del af en purpose-drevet, high performance organisation. Jeg glæder mig til – forhåbentlig – at hjælpe med at udvikle og maksimere Right to Dreams potentiale, siger Mads Davidsen.

Mads Davidsen begyndte sin trænerkarriere i B.93 og Brøndby IF, inden han tog til kinesisk fodbold. Her var han blandt andet teknisk direktør for Ebbe Sands fodboldakademi i Shanghai, assistenttræner og analytiker for Sven Göran Eriksson i Guangzhou R&F og dernæst i Shanghai SIPG, hvor han efterfølgende blev sportsdirektør.

Efterårssæsonen i Superligaen er slut: Her er seks vigtige nedslag

Senest var han dog sportsdirektør i Al Jazira Club i Abu Dhabi, og han har med base i England og Spanien ligeledes arbejdet som rådgiver og konsulent for klubber verden over.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P