
Medie: Real Madrid har identificeret Toni Kroos’ afløser til sommer
Toni Kroos er højst sandsynligt færdig i Real Madrid til sommer, hvor han har kontraktudløb. Nu skulle klubben have fundet hans afløser i Serie A.

Real Madrid forbereder sig angiveligt på en fremtid uden midtbanestjernen Toni Kroos, der til sommer har kontraktudløb i den spanske kongeklub.
Her skulle det nemlig være højst usandsynligt, at den pensionerede tyske landsholdsspiller vælger at forlænge sit ophold i Madrid. Derfor skulle klubben nu have identificeret Lazios serbiske landsholdsmidt Sergej Milinkovic-Savic, som den ideelle afløser.
Det melder GOAL.
Her må Real Madrid dog punge op med den helt store tegnebog, hvis man skal lykkes med at hente Lazio-stjernen. Mediet skriver nemlig, at en handel forventes at koste i omegn af 80 millioner euro, hvis han skal lokkes væk fra Rom.
Den 27-årige Sergej Milinkovic-Savic har været i Lazio siden sommeren 2015, hvor han kom til fra belgiske Genk. Tidligere har han også repræsentet Vojvodina i hjemlandet, og han er lige nu ved at forberede sig på den kommende VM-slutrunde med Serbien.

Her møder nationen nemlig Brasilien, Cameroun og Schweiz i gruppespillet, hvor Real Madrid højst øjensynligt vil holde et ekstra øje på den stærke midtbanestjerne.