FC Barcelona appellerer Lewandowski-karantæne
Lewandowski har fået tre spilledages karantæne, efter han senest blev udvist mod Osasuna. Nu har klubben appelleret afgørelsen.
Den spanske LaLiga-klub FC Barcelona er ikke tilfreds med den karantæne, som klubbens stærke angriber, Robert Lewandowski, har modtaget efter sin udvisning mod Osasuna.
Det fremgår i en kort meddelelse på klubbens hjemmeside.
Derfor har man fra klubbens side valgt at appellere Lewandowskis karantæne, som i skrivende stund holder ham ude i de kommende tre opgør i LaLiga.
Barcelona snød Osasuna trods Lewandowski-udvisningKlubben skriver, at man vil indbringe sagen for appelkomitéen i lyset af, at Disciplinærudvalget har givet Lewandowski tre spilledags karantæne. En karantæne, som klubben mener, er for lang.
Står Lewandowskis karantæne ved magt, vil den polske stjerne misse FC Barcelonas kommende kampe mod Espanyol, Atlético Madrid og Real Betis.