Serie A

Medie: Fem klubber flokkes om dansk Serie A-anfører

Morten Hjulmand tiltrækker sig interesse fra større klubber end Lecce, hvor han i denne sæson står noteret for 14 ud af 15 mulige kampe i Serie A.

Morten Hjulmand kan muligvis se frem mod et større klubskifte
Foto: Alessio Marini/EPA/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I Serie A og Lecce render der en dansk anfører rundt, der har gjort det så godt, at en række store klubber skulle have fået øjnene op for ham.

Navnet er Morten Hjulmand, og selvom man godt kunne fristes til tro, at han er i familie med den højtærede landstræner, er det ikke tilfældet.

Tilfældet er dog, at han skulle være på ønskelisten hos en lang række store klubber, hvis man skal tro det store italienske sportsmedie La Gazzetta dello Sport.

Her skriver man nemlig, at Thomas Frank og Brentford skulle være blandt fem klubber sammen med Brighton, AS Roma, Dortmund og Stuttgart, der skulle være interesserede i at lokke danskeren fra Lecce.

Her har Morten Hjulmand dog kontrakt til sommeren 2024, hvorfor klubben ikke skulle være synderligt interesserede i at slippe midtbanespilleren allerede nu.

Her vil man dog lytte, hvis buddene kommer op i en størrelsesorden omkring minimum de 15o millioner kroner, melder selvsamme medie.

Efterårssæsonen i Superligaen er slut: Her er seks vigtige nedslag

Den 23-årige midtbanespiller har en fortid i østriske FC Admira Wacker Mödling, ligesom han tidligere har været i F.C. København som ungdomsspiller.

Morten Hjulmand har i indeværende sæson spillet 14 ud af 15 kampe i Serie A, hvor Lecce overvintrer som nummer 16.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P