Erik ten Hag: Cristiano Ronaldo bør ikke spille for Manchester United igen
Cristiano Ronaldo kommer angiveligt ikke til at trække Manchester United-trøjen over hovedet igen, efter sine kontroversielle udtalelser i vildt interview.
Cristiano Ronaldo har været i vælten de seneste dage, efter han i et kontroversielt interview med Piers Morgan retter skarp kritik af alt og alle i og omkring Manchester United.
Men hvilke konsekvenser får de kontroversielle udtalelser for Cristiano Ronaldo?
Det mener mediet ESPN nu at vide.
Ifølge mediets kilder har Erik ten Hag fortalt Manchester United-cheferne, at Cristiano Ronaldo ikke burde spille for klubben igen.
Det skulle angiveligt være sket under et møde i mandags mellem Erik ten Hag, medformand Joel Glazer, administrerende direktør Richard Arnold og fodbolddirektør John Murtough.
Mødet blev afholdt udelukkende med fokus på det kontroversielle interview, hvor Ronaldo fortæller, at han ikke har respekt for Erik ten Hag, at Manchester United har forrådt ham og forsøger at presse ham ud af klubben og at klubben ikke har udviklet sig siden Sir Alex Ferguson forlod den tilbage i 2013.
Sportsadvokat: Manchester United kan annullere Ronaldos kontrakt og samtidig beholde hamErik ten Hag mener angiveligt, at Ronaldo er gået for langt i sin kritik af klubben og afsløringen af, at han ‘ikke respekterer’ United-manageren.
Han skulle eftersigende ikke være villig til at ofre sammenholdet i truppen for at imødekomme Ronaldo og er parat til at smide ham på porten – også selvom en afløser ikke kan sikres i det kommende transfervindue.
Derudover melder mediets kilder, at en række seniorspillere i Manchester United også er ‘rasende’ over interviewet og tidspunktet for Ronaldos udbrud.
Medie: Ronaldo straffes – får enorm bøde for vanvittigt interviewDet er ikke første gang, at Cristiano Ronaldo er blevet disciplineret af Manchester United-manager, Erik ten Hag, i denne sæson.
Manageren har allerede irettesat portugiseren to gange. Første gang skete i juli, hvor Ronaldo tog for tidligt af sted under en venskabskamp mellem Manchester United og Rayo Vallecano.
Seneste blev han sanktioneret i oktober, efter han nægtede at lade sig indskifte mod Tottenham og desuden forlod Old Trafford før slutfløjt. Her måtte Ronaldo efterfølgende træne alene og med klubbens andenhold – ligesom han blev suspenderet fra opgøret mod Chelsea.