USA’s landshold ændrer logo som statement i Qatar
Det amerikanske fodboldlandshold har ændret sit logo frem mod VM-slutrunden i Qatar. En ændring der kun kan tolkes på én måde.
De røde striber er skiftet ud med alle regnbuens farver.
I bogstaveligste forstand.
Det amerikanske landshold har frem mod VM i Qatar ændret en smule i sit logo, så nationens normale vertikale røde striber nu består af flere forskellige farvede striber i det, man kun kan tolke som en støtte til LGBTQ-miljøet.
– Vores regnbuelogo har en vigtig og vedvarende rolle i amerikansk fodbolds identitet. Som led i vores forberedelse til alle kampe og events indkluderer vi regnbuelogoet i støtte og omfavnelse af LGBTQ-miljøet, lige så vel som for at fremme den inkluderende og velkommende ånd til fans jorden rundt, lyder det fra holdets pressechef ifølge DailyMail.
Det nye logo kommer til at fylde på amerikanernes træningsområde i Qatar, men spillerne kommer ikke til at bære logoet på kamptrøjerne, her vil det originale logo i stedet blive brugt.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix & Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
– Lokationer som vi styrer og administrerer ved FIFA’s verdensmesterskab, som eksempelvis holdets hotel og medie-områder og fester, vil således bære både det traditionelle og regnbuelogoet, lyder det.
Det amerikanske landshold ankom allerede i slutningen af sidste uge til deres base i Doha. De skal i den indledende gruppe op mod England, Wales og Iran.
Vanvittig udmelding: Qatar-ambassadør kalder homoseksualitet for en hjerneskadeTidligere på denne måned udtalte en VM-ambassadør fra Qatar, at homoseksualitet var en ‘skade i sindet’, og i det mellemøstlige land er det fortsat ulovligt at være homoseksuel.