VM 2026

Tidligere Superligaprofiler inkluderet i Ghanas VM-trup

Ghana har mandag udtaget landets VM-trup på 26 mand, der skal repræsentere landet ved VM 2022 i Qatar. Her er der fundet plads til hele tre tidligere profiler fra den danske Superliga.

Ghana har udtaget sin 26 mand store trup til den forestående VM-slutrunde i Qatar.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 24. november løber Ghana på banen til landets åbningskamp ved VM.

På den anden side af midtercirklen står Portugal, og kampen kommer til at indlede den afrikanske nations fjerde deltagelse ved et verdensmesterskab.

Den tidligere FC Nordsjælland-assistent, Otto Addo, der i dag står i spidsen for det ghanesiske landshold som landstræner, har mandag udtaget de 26 spillere, der skal repræsentere nationens farver i Qatar.

I truppen har Addo inkluderet tre spillere, der alle har erfaring fra den danske Superliga.

De to tidligere FC Nordsjælland-profiler Mohammed Kudus og Kamaldeen Sulemana der i dag spiller i henholdvis Ajax og Rennes er selvsagt på holdet, ligesom det er lige så selvfølgeligt, at den tidligere F.C. København-profil Daniel Amartey, der i dag spiller hos Leicester i Premier League, er en af de udvalgte.

Se Ghanas VM-trup her

Målmænd:

– Lawrence Ati-Zigi (St. Gallen)
– Abdul Manaf Nurudeen (Eupen)
– Ibrahim Danlad (Asante Kotoko)

Forsvarsspillere:

– Denis Odoi (Club Brügge)
– Tariq Lamptey (Brighton)
– Alidu Seidu (Clermont)
– Daniel Amartey (Leicester)
– Joseph Aidoo (Celta Vigo)
– Alexander Djiku (Strasbourg)
– Mohammed Salisu (Southampton)
– Abdul Rahman Baba (Reading)
– Gideon Mensah (Auxerre)

Midtbanespillere:

– Andre Ayew (Al-Sadd)
– Thomas Partey (Arsenal)
– Elisha Owusu (Gent)
– Salis Abdul Samed (Lens)
– Mohammed Kudus (Ajax)
– Daniel-Kofi Kyereh (Freiburg)

Angribere:

– Daniel Afriyie Barnieh (Hearts of Oak)
– Kamal Sowah (Club Brugge)
– Abdul Fatawu Issahaku (Sporting Lissabon)
– Osman Bukari (Røde Stjerne)
– Iñaki Williams (Athletic Bilbao)
– Antoine Semenyo (Bristol)
– Jordan Ayew (Crystal Palace)
– Kamaldeen Sulemana (Rennes)

Dermed er der ikke fundet plads til FC Nordsjællands nuværende profil Ernest Nuamah, der ellers var en del af Ghanas bruttotrup på 55 mand.

Også Crystal Palace’s Jeffrey Schlupp er blevet sorteret fra, ligesom det er tilfældet for den nu tidligere AS Roma-spiller Felix Afena-Gyan, der i dag spiller for Cremonese.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P