Europas top fem-ligaer: Denne klub har kalenderårets højeste sejrsprocent
Der er ét hold, der har formået at vinde mere i 2022 end alle de andre. Se hvem der har den højeste sejrsprocent af alle i den hjemlige liga for klubber i de fem største europæiske ligaer her.
FC Barcelona er så småt ved at være tilbage, som de fleste af os kender dem.
I hvert fald i den hjemlige liga, hvor klubben fra den catalanske hovedstad i skrivende stund indtager førstepladsen.
Faktisk har FC Barcelona gjort det særdeles godt i LaLiga siden året skiftede fra at hedde 2021 til 2022.
Tager man et kig på Barcas kampe siden årskiftet har klubben blot tabt fire kampe – mod Cádiz, Rayo Vallecano, Villareal og Real Madrid – mens man ligeledes har spillet uafgjort i fire opgør mod Granada, Espanyol, Getafe og Rayo Vallecano i LaLiga.
Det efterlader 26 kampe tilbage ud af de i alt 34 kampe, som klubben har spillet i LaLiga-regi – og dem har man alle formået at vinde. Altså har klubben formået at vinde omkring 76 procent af alle opgør i LaLiga siden årsskiftet.
Ser man på holdene i Europas top 5-ligaer, så er det faktisk bedst af alle i kalenderåret rent statistisk. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Barca-præsident: Bliver vanskeligt at handle i januar efter CL-exitSe top 10 over højeste sejrsprocent i den hjemlige liga for klubber i England, Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland i kalenderåret 2022
- FC Barcelona – 76,47%
- Paris Saint-Germain og Napoli – 73,53%
- Manchester City – 71,88%
- Real Madrid og Arsenal – 69,7%
- AC Milan – 67,62%
- Liverpool – 66,67%
- Bayern München – 62,5%
- Lens og Inter Milan – 61,76%
Samtidig skriver klubben, at de 76,47% er den højeste sejrsprocent for klubben i fem år. Sidst den blev slået var i kalenderåret 2017, hvor klubben formåede at ramme hele 82,05 i sejrprocent.
FC Barcelona har blot tabt point to gange i LaLiga i denne sæson, hvor klubben har tabt et enkelt opgør og spillet en kamp uafgjort. Klubben overvintre på LaLigas førsteplads, hvor man har to point ned til de nærmeste forfølgere fra Real Madrid.