Premier League

Medie: Verdens ottende rigeste mand vil købe Liverpool – igen!

Premier League-klubben Liverpool er sat til salg, og en indisk rigmand skulle være ganske interesseret.

Verdens ottende rigeste mand, indiske Mukesh Ambani, skulle angiveligt være meget interesseret i at købe fodboldklubben Liverpool.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Du har sikkert aldrig hørt om Reliance Industries.

Det er nemlig den indiske virksomhed, som verdens ottende rigeste mand, indiske Mukesh Ambani, ejer.

Ambani vækker formentlig heller ikke den store genklang i hverken Danmark eller England, men Ambani har ifølge The Mirror genoptaget sin interesse i at købe fodboldklubben Liverpool.

Ambani blev også sat i forbindelse med et køb af Liverpool tilbage i 2010, hvor det i stedet blev de nuværende ejere, FSG, der overtog den engelske storklub.

De amerikanske ejere skulle efter sigende være villige til at sælge klubben, som de i 2010 købte for 2,5 milliarder kroner, til den nette sum af 30 milliarder kroner – altså en fortjeneste på cirka 27,5 milliarder kroner på 12 år.

Det beløb skræmmer dog næppe Ambani, der ifølge Forbes er 685 millioner kroner værd.

Mukesh Ambani her med blandt andre Indiens premierminister Narendra Modi og den tidligere amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Ambani kan dog godt forberede sig på konkurrence, for der er angiveligt interesserede købere fra Dubai, Bahrain og USA.

En talsmand for 65-årige Mukesh Ambani nægtede tilbage i 2009, at Ambani og hans indiske partner, Subrata Roy, var interesserede i at købe klubben.

Klopp om potentielt Liverpool-salg: For mig betyder det ingenting

Reliance Industries er et multinationalt konklogemrat med hovedsæde i Mumbai. Virksomheden har forretninger på så forskellige områder som energi, detailhandel, naturgas, telekommunikation og massemedier.

Virksomheden blev grundlagt i 1973 af Mukesh Ambanis far Dhirubhai Ambani, der allerede i 1986 overdragede kontrollen med virksomheden til sine to sønner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P