Klopp om potentielt Liverpool-salg: For mig betyder det ingenting
Liverpool er til salg, men hvad betyder det egentlig for klubbens manager, Jürgen Klopp? Åbenbart ingenting.
Det kom som noget af et chok for de fleste, da Fenway Sports Group – ejerne af Liverpool – forleden gjorde det klart, at klubben er til salg.
Siden da har spekulationerne fået frit løb og flere har meldt deres interesse i forhold til at købe klubben – nogen seriøse, andre mindre seriøse.
Men på trods af de mange spekulationer i forhold til klubbens fremtid, så er manden i spidsen for holdets sportslige resultater, Jürgen Klopp, helt rolig. Det skriver Sky Sports.
CHOK: Liverpool er sat til salg– Det er bare en nyhed. Der var ingen, der fik et hjerteanfald, da vi så det. Vi vidste det. Det er en beslutning, og det er fint. For mig betyder det ingenting – uanset hvad der sker.
– Jeg kan virkelig godt lide den måde, jeg arbejder sammen med vores nuværende ejere. Men skulle vi få en ny ejer, er jeg selvfølgelig stadig forpligtet til klubben.
Liverpool-købere skal slå sparegrisen i stykker: Så meget koster klubben– Lige nu er det vigtigste for mig, at vi bare fortsætter som hidtil, mens denne proces foregår.
– Disse ting tager tid, og jeg er ikke ekspert i det her, men når der sker noget – af den ene eller anden art – så vil der formentligt ske ændringer. Det tager vi til den tid.
Flere potentielle købere har angiveligt vist interesse for klubben. Læs mere om, hvem medier spår størst chance for et køb af Liverpool her.