FC Nordsjælland før pokaldyst i Aarhus: Sådan slår vi AGF
FC Nordsjællands assistenttræner Johannes Hoff Thorup afslører en del af taktikken forud for pokalkampen mod AGF torsdag aften.
Torsdag aften jagter Superligaens suværene førerhold FC Nordsjælland videre avancement til pokalturneringens kvartfinaler, når AGF venter i Aarhus.
Her har Flemming Pedersen og resten af trænerteamet lagt en slagkraftig plan, der skal sikre gæsterne en plads videre fra ottendedelsfinalerne. Det fortæller assistenttræner Johannes Hoff Thorup til klubbens hjemmeside:
– Vi skal have fat i vores presspil, som fungerede rigtig godt sidst, vi mødte AGF på hjemmebane. Vi ved, at det er et hold, som gerne vil spille med mange indlæg. Så jo mere vi tillader dem at komme tæt på vores felt, jo flere indlæg skal vi forsvare. Og det vil vi gerne undgå, indleder FCN-assistenten og fortsætter:
– Derfor skal vi så højt op i presset i så mange situationer som overhovedet muligt. Det bliver en vigtig del af vores gameplan.
– En anden meget afgørende del af vores gameplan er, at vi skal være gode med bolden. Det kan nemlig gøre, at vi kan få nogle pause og hvile lidt med bolden. Det skal vi også bruge aktivt, så vi kan gå lidt ned i tempo engang imellem og accelerere det lidt nogle andre gange.
Til kampen har FC Nordsjælland valgt at spare topscorer Andreas Schjelderup, der til gengæld har Adamo Nagalo tilbage efter endt karantæne. En trup, som du kan finde i sin fuld sammensætning lige her.
Jesper Hansen før pokalbrag mod FCN: Drømmer om trofæ i min AGF-periodeKampen mellem AGF og FC Nordsjælland begynder klokken 19:30 på Ceres Park og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.