Vild stime fra start for Zorniger
Den tidligere Brøndby-træner, Alexander Zorniger, har fået en fabelagtig start på sin tid i Greuther Fürth, efter han overtog roret.
Tre kampe, tre sejre.
Sådan er de kolde facts for den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger, efter han overtog tøjlerne i Greuther Füth den 24. oktober.
Onsdag blev det til en snæver 1-0-sejr hjemme over storholdet Hamburger SV.
Da den tyske træner tog over, var klubben placeret næstsidst i den tyske 2. Bundesliga, og nu, tre kampe senere, ligger de placeret midt i tabellen som nummer ni ud af 18 hold.
Highlights: Tidligere Brøndby-back udlignede men Bayern slagtede WerderSejrene er faldet mod bundholdet Bielefeld, midterholdet Braunschweig og senest altså topholdet Hamburger SV. Alle sammen sejre på 1-0.
Dermed må den tidligere Brøndby-træners start mildest talt siges at være over middel.
Om han kan følge op med en fjerde sejr på stribe skal vise sig søndag, når Greuther Fürth skal op imod rækkens tophold Darmstadt.