
Imponerende: 16-årig Brøndby-komet udtaget til U19-landsholdet
Oscar Schwartau har imponeret stor for Brøndby i denne sæson, og nu kroner han de flotte præstationer med en udtagelse til Danmarks U19-landshold på trods af sine blot 16 år.

Brøndbys blot 16-årige komet, Oscar Schwartau, har imponeret stort i denne sæson i Superligaen.
Og på trods af sine blot 16 år, så har han nu formået at blive udtaget til Danmarks U19-landshold, når de i løbet af november rejser til Spanien, hvor de møder Tjekkiet i to venskabskampe.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Schwartau fik debut for Brøndby i en alder af 16 år som den yngste startdebutant i klubbens historie. Det skete i starten af denne sæson. Siden er det blevet til i alt 14 kampe på klubbens førstehold med tre mål til følge.
Det er første gang, at Schwartau er udtaget til det danske U19-landshold.
Det første opgør mod Tjekkiet spilles fredag 18. november, mens returkampen spilles mandag 21. november.