FC Midtjylland sportschef: Vi skal komme styrket ud på den anden side af transfervinduet
Sportschef i FC Midtjylland, Svend Graversen, forventer et styrket FCM på den anden side af det kommende transfervindue i januar.
FC Midtjylland har klaret det flot i europæisk fodbold i denne sæson, hvor klubben blandt andet er gået videre fra Europa League-gruppespillet.
I Superligaen har præstationerne derimod været lidt mere tvivlsomme. Her indtager klubben i skrivende stund en skuffende ottendeplads i ligaen.
Det har skabt interesse for, om klubben nu vil forsøge at styrke sig med et par profil-køb i løbet af det kommende transfervindue i januar.
Og det afviser sportschef i FC Midtjylland, Svend Graversen bestemt ikke. Det fortæller han til Viaplay.
– Skal vi kommer bedre ud af det her transfervindue? Ja, det skal vi. Det er det krav, vi sætter til os selv hvert eneste år. Men der mange måder at blive bedre på.
– Det er jo at finde nye spiller og samtidig gøre de spillere, man har endnu dygtigere – måske få dem til at tænke den form for fodbold, som Albert (Capellas red.) gerne vil have.
FCM-boss om Isaksen-salg: Ingen tvivl om at han skal afsted– Det kommende transfervindue er et vindue, hvor der både kan ske noget udadgående og ind i klubben. Jeg vil ikke sige her, om det betyder udskiftninger af den ene eller anden spiller, men det er klart, vi skal se på, hvordan vi kan komme styrket ud af vinduet.
– Vi skal blive dygtigere, når vi står på den anden side af det her vindue, end hvor vi er nu her.
Steinlein om Isaksen-transfer: Dette er kravet for et salgFC Midtjylland har fortsat to kampe tilbage inden vinterpausen skydes i gang i forbindelse med VM 2022 i Qatar. Først venter rivalerne fra Viborg i Pokalen, hvorefter Randers venter i det sidste Superliga-opgør i år.
Pokal-kampen mellem Viborg og FC Midtjylland fløjtes op torsdag klokken 17:30 og kan følges på DR2 og DR TV.