FCN-træner hylder klubmiljøet: Lader os ikke hænge alt for meget i resultater
Flemming Pedersen fortæller, at humøret altid har været højt i FC Nordsjælland, selvom man i den seneste sæson gennemgik en svær periode.
I den forgangne sæson lå FC Nordsjælland og legede med nedrykningsstregen i Superligaen, hvor man endte med syv point over Vejle Boldklub, der som bekendt måtte en tur ned i den næstbedste række.
I denne har Flemming Pedersen tropper så været inde i en eksplosiv udvikling, hvor man inden mandagens udebaneopgør mod FC Midtjylland topper rækken efter 15 færdigspillede runder.
Selvom man i den seneste sæson gennemgik en svær periode, roser holdets cheftræner Flemming Pedersen nu klubbens miljø, hvor man hele tiden har fastholdt en positiv stemning trods manglende resultater:
– Hvis jeg skal sige ja eller nej til det, så ja. Det er jo altid lidt sjovere at vinde, men ellers er der ikke den store forskel, indleder Flemming Pedersen til campo.dk og fortsætter:
– Der er masser af humør og energi til træning, men det var der faktisk også i den periode, hvor vi spillede 13 kampe uden at vinde.
– Vi har et så stærkt miljø, at vi ikke lader os hænge alt for meget i resultater.
Du kan se interviewet med FCN-træneren øverst i artiklen, hvor han også sætter ord på holdets udvikling fra nedrykningskandidat til potentiel guldbejler.
FCN-forsvarer øjner guldet: Har ikke noget problem med at sige detKampen mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland begynder mandag aften klokken 19:00 og kan følges direkte på TV3 SPORT og Viaplay.