Yngste nogensinde: Haalands efterfølger imponerer og slår Bundesliga-rekord
Dortmund-angriberen har banket fem mål ind i 12 kampe og virker til at være den rette mand til at løfte arven efter Erling Haaland.
17 år og 350 dage.
Så gammel er Youssoufa Moukoko, der i dag har slået en Bundesliga-rekord.
Med sit føringsmål mod Bochum har han netop scoret sit tiende mål i Bundesligaen. Med sine knap 18 år er han den yngste der har nået den milepæl.
Til sammenligning var Erling Haaland 19 år, da han bragede sit tiende bundesligamål i kassen på et tomt Westfalen Stadion.
Lørdag eftermiddag var der masser af tilskuere, som bevidnede Moukokos scoring. Før kampen viste de et klart budskab på et banner.
– Boykot Qatar 2022, stod der hele vejen på tværs af tribunen, mens flere andre mindre bannere fremførte lignende budskaber.
Dortmund-cheftræner roser FCK-fansene efter stort tifo- og pyroshow: Det var virkelig højt