3F Superligaen

Uwe Rösler inden Viborg-opgør: Vi skal være på tæerne mod stærke Viborg

Uwe Rösler ser frem til en svær kamp mod Viborg, hvor AGF-spillerne skal levere i alle 90+ minutter for at få et resultat med hjem til Aarhus.

Uwe Rösler ser frem til en svær kamp mod Viborg.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Både AGF og Viborg trak sig sejrrigt ud af deres respektive opgør i sidste uges Superliga-runde.

De takter skal de to mandskaber forsøge at fortsætte, når de søndag står ansigt til ansigt på Energi Viborg Arena.

Og det bliver ikke let for AGF – snarere tværtimod spår cheftræner, Uwe Rösler. Viborg har nemlig gjort det godt i denne Superliga-sæson – specielt på hjemmebane, hvor de er det eneste hold, som stadig er ubesejret.

Derfor skal AGF bringe deres bedste spil søndag, hvis man vil have alle tre point med hjem til Aarhus.

– Viborg FF er inde i et godt ’flow’. Det er et rutineret hold, som ikke laver mange fejl eller giver mange chancer væk, og de fortjener stor kredit. De har gjort det godt, siden vi vandt over dem her i Aarhus tidligere i sæsonen, og de har udviklet sig som hold, siger AGF-cheftræner Uwe Rösler på klubbens hjemmeside.

– Enhver kamp lever sit eget liv og vi vil gøre alt for en sejr på søndag. Men det bliver svært mod en god modstander. Vi skal tage den energi med, som vi har fået af vores præstationer på det seneste og ikke mindst sejren i seneste kamp.

– Vi får brug for at sætte en ny god kamp sammen i mange faser af spillet. Viborg har flere måder de kan score på, men vi er stærke defensivt – og det skal vi vise på deres bane og så være skarpe, når vi har muligheden for mål. Vi skal være på tæerne og sætte en god indsats sammen over alle 95 minutter.

Ny AGF’er drømmer om udlandet: Skal løfte mit niveau, og så skal jeg nok blive solgt

Kampen mellem Viborg og AGF fløjtes op søndag klokken 14:00 og kan følges på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P