Dansk Fodbold

Schöne om langskudsperle: Det er ikke engang i top 30

Lasse Schöne har gjort det igen. Scoret et klasse langskudsmål. Men det er slet ikke blandt de bedste i karrieren, siger danskeren selv.

@necnijmegen

Lasse Schöne har engang henrykt hele Santiago Bernabéu med en utrolig smuk frisparksperle.

Og flotte mål fra distancen er lidt af en specialtet for danskeren.

Fredag aften gjorde han det nemlig igen, da NEC Nijmegen besejrede Cambuur med 1-0 på udebane og sikrede sig tre vigtige point. Efter 44 minutter kombinerede den danske midtbanespiller med en holdkammerat og sikrede sig en god position med bolden ved fødderne, hvorefter han kanonerede bolden ind via den fjerneste stolpe.

Den 36-årige tidligere danske landsholdsspiller, der tilmed spillede sin kamp nummer 400 i Æresdivisionen, ser dog ikke målet som noget nær det bedste i karrieren.

I nedtakten til kampen blev på hollandsk tv spurgt:

Var det i top 10 eller top 20 over alle mål i karrieren?

– Det var ikke gang i top 30, jokede danskeren, da han blev interviewet af hollandske NOS.

Sejren kom i hus på kunstgræsset på Cambuur Stadion i Leeuwaarden, og med de 400 kampe i Æresdivisionen tegner der sig et klart billede af målscoreren bag sejren.

– Det fortæller, at jeg er ved at blive gammel, griner Schöne i interviewet, og fortæller om sejren.

Highlights: Ajax udklasserede Rangers igen

– Jeg lukker jo bare øjnene og skyder. Der er ikke stor forskel på græs og kunstgræs. Det var et dejligt mål, og vi havde brug for det. Det er længe siden, vi sidst vandt.

Tidligere på sæsonen spillede Nijmegen uafgjort i syv kampe i streg, og fredagens sejr er den første i Æresdivisionen siden 14. august.

I videoen i artiklen her kan du se Lasse Schönes mål mod Real Madrid, der blev scoret i 2019.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P