3F Superligaen

Medie: Carlgren brækkede kæben – nu skal han opereres

Randers FC-målmanden Patrik Carlgren skal under kniven, efter han fredag aften brækkede kæben i Superliga-opgøret mod AC Horsens.

Patrik Carlgren skal opereres efter han brækkede kæmpen i Supeliga-opgøret mellem AC Horsens og Randers.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Randers FC-målmanden Patrik Carlgren gav spillere, personale, tilskuere og seere hjemme i stuen en voldsom forskrækkelse fredag aften i Horsens.

Den svenske Randers-målmand var impliceret i et voldsomt sammenstød, som slog ham bevidstløs og ikke mindst endte med at koste ham en hjernerystelse, en brækket kæbe og en tur på hospitalet.

Nu er klubben så kommet med en opdatering på den svenske målmand.

Gårsdagens sammenstød har nu medført, at den 30-årige svensker skal en tur under kniven.

Det bekræfter Randers’ sportschef Søren Pedersen over for Ekstra Bladet.

– Han har pådraget sig brud på begge kæbeben. De er netop gået i gang med at operere ham nu her.

Thomas Thomasberg oven på Randers-ydmygelse i Horsens: Undskyld til fansene

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger foregår operationen i Aarhus, hvortil Carlgren er blevet overflyttet fra sygehuset i Horsens. Her skal Carlgren opereres under fuld narkose, hvorefter han skal være til observation i et døgn.

Søren Pedersen fortæller desuden, at Randers-spillerne efterfølgende har været meget berørte af situationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P