Sviatchenko inden mødet med William Bøving: Ingen kære mor
FC Midtjylland står torsdag aften overfor den tidligere FCK’er William Bøving, når Sturm Graz gæster MCH Arena. På pressemødet forud...
FC Midtjylland står torsdag aften overfor den tidligere FCK’er William Bøving, når Sturm Graz gæster MCH Arena.
På pressemødet forud for opgøret, er FCM-anfører Erik Sviatchenko ikke bleg for at rose Sturm Graz-danskeren, som han har mødt tre gange tidligere i karrieren – men når først de går på banen, skal William Bøving næppe forvente en lige så venlig stemt FCM-kaptajn.
– Han er en dynamisk spiller, som hele tiden er undervejs. Han en rigtig god presspiller, og så har han også scoret et par mål, senest mod Lazio.
– Så i den forstand er vi selvfølgelig opmærksomme på, at det er en dansk spiller, som gør det godt. Men når først vi er på banen, så er der ingen kære mor, lyder det fra Sviatchenko.
Kampen mellem FC Midtjylland og Sturm Graz fløjtes i gang på MCH Arena torsdag klokken 18.45 og kan ses på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.
Sturm Graz-dansker stikker til FCM-fans inden skæbnekamp: Bliver ikke et problem