3F Superligaen

Kæmpe indsats, store chancer og undertal i dramatisk affære: Silkeborg færdige i Conference League

Silkeborg IF kæmpede bravt, men et tidligt indkasseret mål og derefter et rødt kort gjorde arbejdsbetingelserne for svære mod Anderlecht.

Silkeborg IF-Anderlecht, Conference League.

Silkeborg IF’s europæiske eventyr er slut.

Det står klart, efter det torsdag aften blev til et 0-2-nederlag hjemme mod Anderlecht.

Silkeborg IF skulle ellers blot bruge et enkelt point for videre avancement, men en dårlig første halvleg endte med at koste det danske mandskab dyrt.

Efter 20 minutter sendte Lior Refaelov Anderlecht på sejrskurs med sin scoring til 0-1, og blot seks minutter senere blev ondt værre for det danske hjemmehold.

Her så Anders Klynge nemlig rødt, efter han mere eller mindre ufrivilligt kom til at trække i nødbremsen for at undgå en Anderlecht-friløber.

Anderlecht havde efterfølgende chancer til at fordoble føringen, men de to mandskaber kunne gå til pause ved stillingen 0-1 til de belgiske gæster.

Anden halvleg viste et helt anderledes kampbillede.

Sjældent har man set et hold i undertal dominere kampen i en sådan grad, som Silkeborg-spillerne gjorde det efter pausen.

Allerede efter små syv minutter burde Kasper Kusk have sendt bolden i mål, da han blev spillet helt fri i Anderlecht-feltet af Sebastian Jørgensen.

Senere i kampen var også Stefan Teitur Thordarson tæt på, men heller ikke denne gang lykkedes det at få scoret.

Med 87 minutter spillet var også netop indskiftede Søren Tengstedt yderst tæt på, dog uden held.

Officielt: Silkeborg forlænger med stor profil

Cheftræner Kent Nielsen besluttede sig i kampens døende minutter for at pille Tobias Salquist ud for i stedet at satse offensivt.

Silkeborg pressede efterfølgende på, men målet kom bare ikke.

Den offensive satsning fra Kent Nielsen skabte plads til Anderlecht i omstillingerne, og fire minutter inde i dommerens tillægstid slog belgierne kapital af det store bagrum bag SIF-forsvaret, da Benito Raman stak i dybden og lukkede og slukkede med sin scoring til 0-2.

En tung, tung skæbne for forrige sæsons danske bronzevindere, der i dén grad havde fortjent mere. Klart det bedste hold på banen i de sidste 45 minutter, til trods for en mand i undertal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P