LaLiga

Medie: Hazard øjner retur til Premier League

Eden Hazard får ikke den ønskede mængde spilletid i Real Madrid, og den belgiske stjerne kan derfor være på vej tilbage til Premier League.

Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

885 millioner kroner.

Det er angiveligt det beløb, som Real Madrid smed for at hente Eden Hazard i Chelsea tilbage i 2019.

Selvom det på papiret lignede et godt match, har det sidenhen vist sig at være alt andet end en succeshistorie.

Skader og generelle problemer med at spille sig på holdet, har henvist den vævre kantspiller til bænken igen og igen.

Og til trods for indhop her og der, er spilletiden ikke tilstrækkelig for belgieren. I hvert fald ikke hvis man skal tro mediet Fichajes.

I stedet skulle en potentiel retur til Premier League være tillokkende for Eden Hazard.

Mediet skriver således, at Aston Villa skulle være en mulighed for den tidligere Chelsea-stjerne.

Det nævnes videre, at tilgangen af Unai Emery i Aston Villa, der har sagt farvel til Villarreal for i stedet at overtage tøjlerne efter Steven Gerrard i Birmingham-klubben, skulle være en af årsagerne til, at Eden Hazard kan ende i Aston Villa.

Medie: Real Madrid kan juble hele vejen til banken over spanske exits i Champions League

Eden Hazards nuværende kontrakt med Real Madrid har udløb i sommeren 2024.

Siden han skiftede fra Chelsea til den spanske hovedstadsklub i 2019, er det blevet til syv mål og 11 assists i 72 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P