VM 2022

2 min læsningSpansk modstand til Manchester United i VM-pausen

Manchester United har ved de seneste to VM-slutrunder været en af de klubber, der har afgivet flest spillere til landsholdstjeneste. I år er det hele en del anderledes på grund af årstiden, og det har fået klubben til at tænke i alternative baner.

2 min læsning
Manchester United manager Erik ten hag har planer for VM pausen
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Endnu ligger intet fast, men det forventes, at Manchester United må frigive et sted mellem 10 og 15 spillere til dette års VM.

Det betyder, at nogenlunde det samme antal bliver tilbage i Manchester, hvor de kan se holdkammeraterne udfolde sig i brandvarme Qatar.

Der bliver dog langt fra tale om en ferie til de spillere, der ikke er heldige eller dygtige nok til at skulle repræsentere deres land ved VM.

Manchester United-manager Erik ten Hag kunne mandag fortælle, at klubben allerede har planlagt en træningslejr i spanske Cadiz for de spillere, der ikke skal med til VM.

– Det er en mærkelig sæson. Den er ikke som normalt, da vi har et VM men også spillere, som bliver tilbage. Vi er nødt til at træne dem igennem de seks uger, og vi er nødt til at give dem det rigtige program, så de bevarer det rigtige træningsniveau, forklarer Ten Hag.

Highlights: Eriksen assist var nok for United

De tilbageværende spillere træner de første syv-ni dage hjemme i Manchester, inden de efter en kort pause rejser på en træningslejr i spanske Cadiz, hvor det lokale LaLiga-mandskab venter i en træningskamp.

Manchester United måtte til det seneste VM sende 11 landsholdsspillere til Rusland.

I år regnes spillere som danske Christian Eriksen samt Harry Maguire, Luke Shaw, Marcus Rashford, Jadon Sancho, Donny van de Beek, Tyrell Malacia, Raphael Varane, Anthony Martial, Fred, Casemiro, Antony, Bruno Fernandes, Cristiano Ronaldo, Diogo Dalot og Lisandro Martinez at kunne blive udtaget til deres respektive landshold.

Til gengæld ved Ten Hag allerede nu, at hans spanske målmand David de Gea ikke kommer med til VM. Spanieren er nemlig ikke en del af den spanske bruttotrup.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer