3F Superligaen

OB-træner: Toptrænere er af en anden kaliber i dag end tidligere

Andreas Alm afviser, at han følte et større pres efter OB's haltende sæsonsstart og fortæller samtidig, at toptrænere er af en anden kaliber i dag.

Andreas Alm fortæller om presset som OB-træner
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Andreas Alm var i den grad til debat i OB, da klubben fik en forfærdelig start på sæsonen, hvor man måtte helt hen i sjette superligarunde for at finde den første sejr og desuden måtte lide et tidligt pokalexit til Nykøbing FC i anden runde.

Siden har svenskeren dog formået at vende formkurven til det langt bedre, hvor holdet nu er ubesejrede i de seneste seks kampe og pludselig er en seriøs udfordrer til top seks.

Selvom sæsonstarten givetvis ikke har været sjov i det fynske, mærkede Andreas Alm ikke et større pres i den periode. Det siger han til campo.dk, hvor han samtidig fortæller, at toptrænere i dag er af en anden kaliber end tidligere:

– Det var det samme, vil jeg mene (presset, red.). Det er det, som jeg synes, er en ganske interessant del i det her. Da vi havde stor modgang i de første fem-seks kampe, hvordan beskrivelsen var af, hvordan der er her i Ådalen, indleder Alm og fortsætter:

– Man siger, at der er kaos eller krise, eller at vi skal have ro på tingene. Jeg træner bare videre. Når vi er ude på banen, så har vi alle muligheder for at træne godt. Vi har været samlet og er rimelig fokuserede i alt det, vi gør.

– Når folk siger, at folk er pressede, så er det bare en illusion. Det er folk udenfor, som ikke arbejder med det dagligt, som tror det og tror, at det er sådan i en fodboldklub i dag, lyder det videre fra Alm.

– Som træner er man ikke der. Alle trænere, der i dag arbejder i topfodbold, er af en anden kaliber end dem, som har været det tidligere. Der er andre krav, så vi er vant til det, og vi er ret skarpe til at arbejde os ud af det, der sker.

Du kan se interviewet med Andreas Alm øverst i artiklen.

OB-stjerne: Sæsonstarten var hård for mig og klubben

OB skal mandag aften nok engang i aktion i Superligaen, hvor FC Midtjylland tager imod på MCH Arena. Her er der kickoff klokken 19:00 i en kamp, der kan følges direkte på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P