FC Midtjylland efter begivenhedsrig oktober: Har set vores topniveau to gange
Ifølge assistenttræner Henrik Jensen har FC Midtjylland vist topniveau i to kampe i denne sæson. Mandag aften vil han se mere af det, når OB gæster Herning.
Ni kampe i oktober.
Det er faktum for FC Midtjylland, som mandag aften slutter måneden af med OB på hjemmebane i en kamp, hvor hjemmeholdet skal vise det topniveau, som man har set fra FC Midtjylland to gange tidligere i sæsonen.
Det fortæller assistenttræner Henrik Jensen på klubbens hjemmeside.
– Vi har set vores topniveau to gange mod Feyenoord og mod Lazio hjemme. Det spil vil vi gerne have med i Superligaen. Men vi har været solide, haft et højt bundniveau og været svære at score imod, lyder det fra Henrik Jensen, der ønsker sig mere af holdet på den sidste tredjedel af banen:
– Vi skal blive dygtigere til at skabe chancer. Vi skal være mere dynamiske fremadrettet og i det hele taget blive bedre på den sidste tredjedel af banen, siger Henrik Jensen, som håber, at mandagens kamp mod OB bliver et vendepunkt på den konto.
FCM-direktør er næsten sikker: Han bliver det største salg i klubbens historieKampen mellem FC Midtjylland og OB begynder mandag aften klokken 19:00 og kan følges direkte på TV3 SPORT og Viaplay.