Dansk Fodbold

Highlights: Sønderjyske tilbage på sejrskurs mod HB Køge

Efter tre kampe uden sejr, kom Sønderjyske søndag tilbage på sejrssporet, da de sikkert slog Daniel Aggers HB Køge.

Sønderjyske
Foto: SønderjyskE

Den dårlige stime så kortvarigt ud til at fortsætte, men Sønderjyske red stormen af.

Superliganedrykkerne fra den sydlige del af Jylland er efter en god start på sæsonen løbet ind i problemer, og senest er det blot blevet til ét point i tre kampe.

Med en 1-4-sejr på udebane mod HB Køge søndag, kom Henrik Hansens tropper tilbage på sejrskurs.

Det var ellers HB Køge, der allerede efter otte minutters spil kom foran 1-0 på mål af Joachim Rothmann, men efter en halv times spil fik Emil Frederiksen udlignet for gæsterne.

I anden halvleg gjorde Troels Kløve det til 1-2 for gæsterne, inden franske Maxime Soulas med to sene scoringer gjorde det til slutresultatet 1-4.

Med sejren rykker Sønderjyske op på tredjepladsen i NordicBet Ligaen, mens HB Køge fortsat er at finde på den forkerte side af midten på en syvendeplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P