Highlights: Overtidsscoring sender Rønnow og Union tilbage på toppen
På en scoring dybt inde i overtiden sørgede Union Berlin for at komme tilbage på sejrskurs mod Mönchengladbach.
Sidste rundes nederlag mod bundproppen Bochum blev en enlig svale.
Union Berlin kom søndag tilbage på sejrskurs, da de havde besøg af Mönchengladbach, der blev sendt hjem fra hovedstaden med et 2-1-nederlag.
Den sejr så ellers længe ganske urealistisk ud, da det var gæsterne der efter en halv time bragte sig foran 0-1.
Med ti minutter igen fik hovedstadsklubben dog udlignet til 1-1, og i hele syv minutters overtid dukkede hollandske Danilho Doekhi op i feltet, hvor midterforsvareren stangede et kort hjørnespark i mål.
Med sejren spiller Union Berlin sig tilbage på førstepladsen i Bundesligaen – en plads Bayern München kortvarigt havde til låns.