Mathias Jensen udskiftet med skade: Thomas Frank giver status
Mathias Jensen måtte lade sig udskifte fra opgøret mellem Brentford og Wolverhampton lørdag - nu giver den danske manager i klubben, Thomas Frank, en status på, hvad der er sket.
Med 37 minutter spillet måtte danske Mathias Jensen lade sig udskifte under kampen mellem Brentford og Wolverhampton.
Brentford-manager Thomas Frank har efterfølgende udtalt sig til Brentfords egen hjemmeside, hvor han giver sit bud på skadens omfang.
– Jeg tror, at Mathias har fået et trælår, så det må vi lige få fulgt op på.
Mens Mathias Jensen gik ud med en skade, var det i stedet Mikkel Damsgaard, der blev sat ind.
– Jeg synes, at Mikkel gjorde det godt, da han kom på banen, og jeg synes, at han var involveret i målet og var med i nogle gode situationer, lyder det fra Thomas Frank.
Kampen mellem Brentford og Wolves endte 1-1.
Velkommen tilbage – nu er der VAR: Diego Costa nikker skalle og ser rødt