VM 2022

1 min læsningBrandvarm Bundesliga-dansker bænket mod Bayern: Rasende ekspert var udvandret fra omklædningsrum

Marcus Ingvartsen er på bænken i dagens kamp mod Bayern München, selvom han har scoret i de seneste fire opgør.

1 min læsning
Soccer Football - Bundesliga - 1. FC Union Berlin v 1. FSV Mainz 05 - Stadion An der Alten Forsterei, Berlin, Germany - May 27, 2020 Union Berlin's Marcus Ingvartsen celebrates scoring their first goal with teammates, as play resumes following the outbreak of the coronavirus disease (COVID-19) Odd Andersen/Pool via REUTERS DFL regulations prohibit any use of photographs as image sequences and/or quasi-video

Marcus Ingvartsen startede på bænken for Mainz i dagens kamp mod Bayern München. På trods af, at den danske angriber har været i forrygende form.

Ingvartsen har scoret et mål i hver af de seneste fire kampe, men det var ikke nok til en startplads i dagens opstilling hos Bo Svensson.

I Bundesliga-studiet hos See, sad to angribere i Tommy Bechmann og Ken Ilsø. Sidstnævnte var afmålt i sine udmeldinger, mens Bechmann var klar i spyttet.

– Det undrer også mig. Jeg er chokeret over det. Jeg var blevet rasende og udvandret fra omklædningsrummet. Jeg kan godt forstå, hvis han er skuffet, siger han og fortsætter.

– Jeg er meget uforstående overfor, at man ikke spiller en varm angriber, der har bevist sit værd. Man tager Burkhardt ind, et stort talent vel at mærke i Tyskland, men han har ikke scoret endnu i den her sæson. Det har Ingvartsen, han har lavet fire i fire, siger Tommy Bechmann.

Ingvartsen: Jeg skiftede for at komme tættere på landsholdet

Afløseren Jonathan Burkardt brændte kort før pausen et straffespark, mens det også var lige ved og næsten efter en halv times spil med to skud på træværket.

I skrivende stund er Mainz bagud med 1-3 mod Bayern München. Ingvartsen sidder fortsat på bænken.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer