Champions League

Vild CL-statistik: Vanvittig PSG-trio bomber løs

Neymar, Kylian Mbappé og Lionel Messi er storspillende for PSG i Champions League i denne sæson, hvor trioen har scoret de seneste 18 mål, inden et selvmål og Carlos Soler nettede mod Maccabi Haifa.

PSG's farlige trio bestående af Lionel Messi, Kylian Mbappé og Neymar, fejrer en scoring mod Maccabi Haifa.
Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/AFP/Ritzau Scanpix

Det er svært at finde en trio, der er mere kampafgørende end Paris Saint-Germains Neymar, Kyllian Mbappé og Lionel Messi.

Således kan den dødbringende trio få ethvert forsvar til at revurdere lysten til at være på banen, når de står over for den driblestærke Neymar, lynhurtige Mbappé eller magiske Messi.

Ikke desto mindre var det tilfældet tirsdag aften, hvor Paris Saint-Germain lammetævede Maccabi Haifa med 7-2 i Champions League.

Med de første fem scoringer i kampen af den farlige trio udbyggede de en rekord, som bliver svær at slå.

Neymar, Mbappé eller Messi har nemlig – forinden selvmålet og Carlos Solers kasse mod Maccabi Haifa – stået for de seneste 18 Champions League-mål for Paris Saint-Germain.

Personligt kan Neymar glæde sig over to kasser og tre assists i dette års Champions League, mens Mbappé har nettet seks gange og lagt op til to i den fornemme turnering.

For alderspræsidenten Messi ser statistikken ikke meget anderledes ud med fire scoring og tre oplæg i Champions League i denne sæson.

Ubarmhjertige Messi slår endnu en vanvittig rekord – vipper Pelé af pinden

Paris Saint-Germain er sikkert videre i Champions League, hvor de i sidste spillerunde møder kriseramte Juventus i Torino.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P