
Overblik: Disse hold er videre i Europa League
10 hold har sikret sig videre deltagelse i Europa League efter torsdagens kampe. Hvem er de? Få det fulde overblik her.

Torsdag aften stod den på femte runde af Europa League-gruppespillet.
Her var FC Midtjylland blandt andet i kamp, da de mødte Lazio på Stadio Olimpico i Rom.
Det blev dog til et ærgerligt 2-1-nederlag til de midtjyske ulve efter en drømmestart på opgøret. Dermed er FCMs skæbne endnu uvis i turneringen, hvor man dog stadig har en reel mulighed for at sikre sig videre deltagelse.
I denne runde lykkes det dog for flere andre hold at sikre sig videre avancement i Europa League.
Få det fulde overblik herunder

Disse hold har sikret sig en plads i knockout-runderne i Europa League:
- Arsenal
- PSV
- Fenerbahce
- Rennes
- Betis
- Royal Union
- Real Sociedad
- Manchester United
- Freiburg
- Ferencvaros

Selvom flere hold allerede har sikret sig videre avancement, så er der stadig en lang række hold, der endnu ikke kender sin videre skæbne i turneringen. Hvem der tager de sidste pladser afgøres i den kommende uge, når kalenderen rammer torsdag den 3. november.
Der er lodtrækning til den første knockout-runde i turneringen mandag den 7. november. Kampene i knockout-runden spilles den 16. og 23. februar 2023.