3F Superligaen

Neestrup forstår at 30.000 går skuffede hjem: Nu er det overlevelse i tre uger

F.C. København skal overleve de næste tre uger. Det mener Jacob Neestrup efter lørdagens remis mod FC Midtjylland.

FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup har udtaget F.C. København-truppen, der tirsdag skal forsøge at besejre Sevilla i Champions League.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sevilla, Randers, Dortmund, Lyngby, Thisted og AGF.

Det er programmet for F.C. København inden VM og vinterpause fra fodbolden.

Umiddelbart ikke det mest skræmmende program i Superligaen, hvis man ser på modstandernes formkurve. Alligevel glæder cheftræner i FCK, Jacob Neestrup, sig til at efterårssæsonen når sin ende.

– Jeg forstår godt, at der er 30.000, der går skuffede hjem i dag, men de må stole på det, vi har gang i. Nu skal vi bare overleve de næste tre uger, og så kommer der et transfervindue, hvor vi skal have de rigtige ud og ind, og hvor vi får nogle nøglespillere tilbage, og vi får tid på træningsbanen, for det har vi ikke i øjeblikket, siger Neestrup til klubbens hjemmeside.

Den 34-årige FCK-chef er ikke i tvivl. Løverne var lige ved at gøre det af med ulvene, men de sidste marginaler manglede.

“Topbraget” levede op til forventningerne: Intens affære mellem FCK og FCM i Parken

– Efter udligningen kunne man godt have frygtet, at de bare ville blæse på, men vi fik dem neutraliseret og formåede lige til det sidste at jagte et sejrsmål, siger Neestrup og fortsætter

– Og chancerne var der jo, både på straffesparket og i flere andre situationer både før og efter. Vi skaber mere end rigeligt, og lige nu tror jeg bare, at det handler om manglende tur i den, siger FCK-træneren.

Næste chance for tre point i Superligaen venter den kommende lørdag, når Randers FC byder op til dans på Cepheus Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P