VM 2022

4 min læsningPositiv udvikling: Fans strømmer som aldrig før til de danske Superliga-stadioner – kan slå tilskuerrekord

Flere og flere fans sætter pris på at se kampe fra den danske Superliga live på stadion. Dermed kan 2022/2023-sæsonen slå alletiders tilskuerrekord i Superligaen.

4 min læsning
Tilskuertilslutningen er højere end nogensinde før i den danske Superliga. Superligaen anno 2022/2023 kan slå alletiders Superliga tilskuerrekorder.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Den danske Superliga oplever i disse år stigende tilslutning fra tilskuerrækkerne.

Faktisk så stor tilslutning, at der på nuværende tidspunkt af sæsonen aldrig er set flere tilskuere i gennemsnit på de danske fodboldstadioner.

Det fremgår af statistikkerne på Superstats, der løbende leverer tal på Superligaen.

Den indeværende Superliga-sæson har fået en forrygende start rent tilskuermæssigt.

Således ser det ud til, at man i denne sæson kan slå alletiders tilskuerrekord i Superligaen. En rekord, der blev sat tilbage i sæsonen 2008/2009, hvor tilskuergennemsnittet ramte 8.645 tilskuere per kamp – blot ni flere end sæsonen 2021/2022, hvor snittet var 8.636.

I år ser det da ud til, at tilskuertallet stiger markant. Faktisk ser antallet af tilskuere ud til at stige med små 1000 per kamp, hvis tilslutningen holdes ved lige. Således er snittet indtil videre helt oppe på 9.549 tilskuere per kamp.

Superligaens ivrige måltyve – top ti over de hurtigste scoringer nogensinde

Og det er der en helt speciel grund til, hvis man spørger en af de klubber, der oplever en kraftig stigning i antallet af tilskuere i år, nemlig OB.

I denne sæson har klubben hævet gennemsnittet med over 23 procent i forhold til den forgangne sæson. Og på fyn handler det om, at tilskuerne ikke længere tager på stadion for bare at se klubben spille, men for at være en del af fællesskabet – for at være OB.

– Opbakningen til holdet og ønsket om at tage del i det stribede fællesskab når nye højder for tiden, og man kan fornemme, at stoltheden begynder at sprede sig udover hele byen og resten Fyn, fortæller Kommerciel Chef i OB, Jack Jørgensen, til campo.dk, og fortsætter:

– Hvor man tidligere tog på stadion for at se OB spille – og særligt når modstanderen var en af hovedstadsklubberne – så kommer man nu på stadion for at være OB. Billedet har ændret sig siden år tilbage, hvor det var Brøndby og FCK, det trak. Nu kommer man for at se OB og for at være OB.

Få det fulde overblik på den gennemsnitlige tilskuertilslutningen i Superligaen i tabellen herunder:

Kilde: Superstats

Artiklen fortsætter efter reklamen

Blot tre af de ti klubber, som også var en del af Superligaen i sidste sæson, har oplevet et fald i antallet af tilskuere. Det gælder for henholdsvis FC Midtjylland, AaB og Silkeborg IF.

Mens både FC Midtjylland og AaB blot har oplevet et lille fald, har klubben fra Søhøjlandet oplevet et fald på hele fem procent, hvilket er mere end alle i Superligaen.

Modsat er der flere hold i Superligaen, der oplever en enorm stigning af tilskuere på lægterne.

Således har fire hold i Superligaen oplevet en stigning på minimum 12 procent, mens topscoreren FC Nordsjælland er helt oppe på imponerende 38 procents stigning set i forhold til sidste sæson.

Få det fulde overblik på, hvor mange tilskuere de enkelte hold i Superligaen har i gennemsnit herunder:

Kilde: Superstats

Om den høje tilskuertilslutning anno 2022/2023 fortsætter må tiden vise. I den kommende spillerunde meldes der da høje tilskuertal til flere af kampene.

I OB er der således flere tribuner, der er tæt på udsolgt til opgøret mod bundproppen Lyngby, der gæster Odense fredag aften, mens de i AGF går efter at melde udsolgt for tredje gang i træk, når Brøndby gæster Ceres Park søndag aften.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer