Medie: United vil hente legende tilbage til klubben
Manchester United skulle ifølge medier fra Holland have kontaktet klubbens tidligere målmand, for at få ham tilbage til klubben.
Han forlængede sin kontrakt i Ajax i september, men det skulle ikke have afskrækket Manchester United.
Den engelske storklub er angiveligt meget opsatte på at hente klubbens tidligere målmand, Edwin Van der Sar, tilbage til klubben til rollen som fodbolddirektør.
Van der Sar er i øjeblikket CEO i Ajax, en rolle han har haft siden 2016, men Manchester United skulle nu – igen – have forsøgt at overbevise den store hollænder om at flytte tilbage over Den Engelske Kanal.
Faktisk mener hollandske Voetbal Primeur at vide, at manager Erik ten Hag selv skulle have kontaktet landsmanden Van der Sar i et forsøg på at lokke ham til Manchester.
Manchester United var også tilbage i 2020 ude efter den pensionerede målmands underskrift, men dengang gjorde Van der Sar det klart, at han foretrak at blive i Ajax.
Manchester United melder ud: Ronaldos udvandring får konsekvenserManchester United har i mellemtiden ansat John Murtough i rollen som fodbolddirektør, og det har i hvert fald midlertidigt skruet ned for forlydender om, at klubben er på markedet efter en ny til rollen.
Edwin van der Sar spillede 266 kampe for Manchester United i perioden fra 2005 og til hans karrierestop i 2011. Undervejs blev det til fire Premier League-medaljer samt et enkelt Champions League-trofæ.