LaLiga

Medie: Barca-præsident får sølle bøde for at storme ind i dommerens omklædningsrum efter El Clasico

FC Barcelona-præsidenten Joan Laporta stormede dommerens omklædningsrum efter klubbens 3-1 nederlag til rivalerne fra Real Madrid. Nu tildeles han en nærmest ubetydelig bøde.

LaLiga-klubben FC Barcelona vil skille sig af med flere af de ældre spillere, så de igen kan handle i transfervinduet i Januar.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Barcelona tabte i weekenden El Clasico-opgøret mod Real Madrid med 3-1.

Og det var klubbens præsident, Joan Laporta, på ingen måde tilfreds med, hvilket gik ud over kampens dommer.

Efter kampen stormede Joan Laporta eftersigende dommerens omklædningsrum for at fortælle kampens dommer José María Sánchez Martínez en sandhed eller to. Her bad han angiveligt gentagne gange om forklaringer på nogle situationer i kampen.

Rasende Laporta opsøgte dommerne efter El Clasico – se dommerens rapport

En hændelse, som mange nok forventede, ville få betydelige konsekvenser og et ordentligt rap over nallerne til Barca-præsident.

Ifølge sportsmediet Goal har der de seneste dage været rygter om, at den 60-årige præsident ville blive udelukket som en del af sin straf. Men det har vist sig at være langt fra virkeligheden.

LaLigas organisationskomité har nemlig vurderet, at Laportas handlinger har været værdige til en straf på blot 602 euros.

Vurderingen bunder i en række paragrafer, der blandt andet omhandler Disciplinærloven vedrørende manglende overholdelse af ordrer, instruktioner, aftaler eller regulatoriske forpligtelser samt reglen om, at kun medlemmer af dommerholdene, de tilmeldte spillere og trænerne har adgang til omklædningsrummene.

Dårlig dag for Barca-præsidenten: Nu er sønnen anholdt for mishandling af sin kæreste

FC Barcelona har de seneste par uger været inde i en dårlig stime af resultater.

Med flere dårlige præstationer i Champions League ser det nærmest umuligt ud for klubben at sikre sig videre avancement i turneringen efter gruppespillet. Det kræver, at italienske Inter mister point mod undertippede Victoria Plzen, mens catalanerne selv skal besejre mægtige Bayern München.

Samtidig har FC Barcelona måtte overlade LaLigas førsteplads til rivalerne fra Real Madrid efter El Clasico-nederlaget på 3-1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P