VM 2022

1 min læsningHamrén forud for pokalkamp: Kommer til at skifte en del

Det bliver formentlig langt fra det samme AaB-hold, der tirsdag løber på banen mod Vanløse, som fredag var med til at slå Lyngby.

1 min læsning
AaB-træner Erik Hamrén kommer til at skifte flere spillere til pokalkampen mod Vanløse
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvis to er en stime, så kan Erik Hamrén starte en sådan tirsdag aften.

Den svenske AaB-træner fik sin første sejr fredag, efter han er vendt tilbage til den nordjyske klub.

En 0-2-sejr over Lyngby på Lyngby Stadion gav AaB tre uhyre vigtige point i den nederste del af superligatabellen, og tirsdag kan den rød-hvide bygge videre på den sejr.

Det bliver dog ikke til flere point i Superligaen, for det er DBU Pokalen og 3. Divisionsmandskabet fra Vanløse, der venter.

– Jeg kommer til at skifte en del ud på holdet, men det er ikke, fordi jeg ikke tager pokalturneringen alvorligt. Det er, fordi jeg tror, at det er den bedste måde at vinde kampen på. Selvfølgelig vil det også være en mulighed for de spillere, der ikke har spillet så meget på det seneste, men jeg bruger dem ikke, fordi de skal have en mulighed for at vise sig frem. De spiller, fordi jeg som sagt tror, at det giver os de bedste muligheder for at vinde kampen, siger Erik Hamrén til Nordjyske.

Som deltagere i sidste sæsons top-seks i Superligaen træder AaB ligesom F.C. København, FC Midtjylland, Silkeborg, Randers FC og Brøndby ind i pokalturneringen i 16-delsfinalerne.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer