VM 2022

2 min læsningAntwerp suspenderer Nainggolan: Her er grunden

Den tidligere belgiske landsholdsspiller, Radja Nainggolan, er sat af holdet i Royal Antwerp, og selvom det ikke er officielt, lader der til at være én klar årsag.

2 min læsning
radja Nainggolan er blevet suspenderet fra førsteholdstruppen i Antwerp.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Radja Nainggolan er røget i uføre i Royal Antwerp.

Klubben har således suspenderet den 34-årige midtbanespiller fra førsteholdstruppen.

Det skriver Royal Antwerp på sin hjemmeside, men klubben undlader at forklare, hvorfor beslutningen er blevet truffet.

– Royal Antwerp FC har i dag haft en samtale med Radja Nainggolan om hans generelle funktion og om, hvordan en vis opførsel reflekterer på klubben og spillertruppen. Klubben har besluttet at suspendere Radja fra førsteholdet på ubestemt tid,

– Klare bestemmelser for, hvad vores klub forventer og ikke forventer fra sine spillere, er også blevet fremlagt. Hverken klub eller spiller har yderligere kommentarer om dette.

Søger man en smule på internettet, finder man dog ganske hurtig en plausibel årsag til suspenderingen.

På flere billeder kan Nainggolan nemlig ses på udskiftningsbænken, hvor han puster rød ud af munden, og efter sigende skulle han sidde med en e-cigaret gemt i ærmet.

Situationen foregår enten inden eller i løbet af det første kvarter af weekendens 3-0-nederlag til Standard Liège.

Radja Nainggolan har selv bidraget en smule til historien på sin instagram-profil, men heller ikke midtbanespilleren kaster voldsomt meget lys over situationen.

Tidligere Inter-profil arresteret i Belgien

– Jeg vil gerne bare sige, at jeg er meget ked af det, jeg har gjort. Jeg synes selv, at det var helt forkert, men jeg tænkte bare ikke over det i øjeblikket, lyder det fra Nainggolan.

– Klubben har truffet en beslutning, som jeg kun kan acceptere, selvom jeg selv synes, at den er en smule for hård, men jeg vil forsøge at bidrage til holdet på den ene eller anden måde.

Radja Nainggolan har en fortid i storklubber som AS Roma og Inter, og han har kontrakt i Antwerpen til den kommende sommer.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer