3F Superligaen

FCK-profil kritiserer Brøndby-fans: Det er respektløst

Under søndagens derby mellem F.C. København og Brøndby IF måtte Nicolai Boilesen udgå med en skade. Det fik nogle af Brøndbys fans til at råbe mod den skadesplagede FCK'er, hvilket holdkammeraten Victor Kristiansen kalder respektløst.

FCK's Nicolai Boilesen måtte udgå med en skade mod Brøndby IF
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Nicolai Boilesen har igennem sin karriere været ramt af asdkillige skader.

Nu venter der måske endnu en lang skadespause for forsvarsspilleren, der måtte lade sig udskifte under derbyet søndag til adskillige tilråb fra Brøndbys fans.

En handling som F.C. Københavns stortalent Victor Kristiansen langt fra er tilfreds med. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Ifølge avisen skulle stemningstribunen på Brøndby Stadion blandt andet have råbt ‘ludersøn’ ned mod den skadesramte Boilesen. Det er over stregen, mener Victor Kristiansen.

– Jeg synes egentlig, det er lidt respektløst, hvis jeg skal være ærlig. Jeg synes, det er fantastisk, at der er en rivalisering, men det er et menneske, vi har med at gøre, siger Victor Kristiansen efter kampen til Ekstra Bladet og fortsatte:

– Boilesen har haft en svær karriere med mange skader, så det synes jeg egentlig er respektløst.

Highlights: Rødt kort og sent mål afgør dramatisk derby mellem Brøndby og F.C. København

Han bliver bakket op af svenske Viktor Claesson.

– Det er selvfølgelig tragisk. Du træder ikke på nogen, som ligger ned og er skadet. Det er ikke okay. Det håber vi er sidste gang, sagde svenskeren.

FCK-midt gik fra Esbjerg til Manchester City på fem måneder: Livet kan ændre sig på sekunder

F.C. København har endnu ikke meldt noget ud om, hvor alvorlig skaden til Nicolai Boilesen er.

Dermed er det yderst tvivlsomt, om den rutinerede forsvarsspiller er med, når F.C. København onsdag møder Hobro IK i Pokalen. Det samme gælder i Superligaen, når Løverne lørdag tager imod FC Midtjylland i Parken.

Til opgøret mod midtjyderne er der kick off klokken 16.00, og du kan se opgøret på 6’eren og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P