Vidal så fars begravelse LIVE på Instagram – spillede pokalfinale senere samme dag
Den tidligere Inter- og FC Barcelona-spiller Arturo Vidal så sin fars begravelse online, inden han senere samme dag spillede pokalfinale i Brasilien.
Verdensstjernen Arturo Vidal tog i den snart forgangne uge en voldsom beslutning.
Efter at han tirsdag i Brasilien modtog nyheden om faderens død hjemme i Chile, deltog han to dage senere ved begravelsen og spillede samtidig pokalfinale i Brasilien om aftenen. Ja, den er god nok.
Han spillede pokalfinale samme dag, som faderen blev begravet hjemme i Chile.
Den tidligere Inter- og Barcelona-spiller, der nu spiller i den brasilianske fodboldklub Flamengo, fulgte begravelsen af sin far online via Instagram, hvor søsteren producerede fra mobilen.
Arturo Vidals far døde af et hjertestop, og den iltre midtbanespiller kom på banen efter 65 minutters spil i finalen af Copa do Brasil torsdag aften – altså blot få timer efter at have begravet sin far.
Flamengo spillede 0-0 mod Corinthians og der skal spille returopgør den 20. oktober.
Journalist: Vidal fortsætter karrieren i Brasilien