Premier League

Eriksen ikke med for Manchester United

Manchester United får søndag eftermiddag besøg af Newcastle i Premier League. Men det bliver uden danske Christian Eriksen, som overraskende ikke er med for ten Hags mandskab.

Christian Eriksen er ikke med, når Manchester United møder Newcastle i Premier League.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen har været fast mand i startopstillingen siden Erik ten Hag overtog jobbet som manager i Manchester United.

Derfor er det desto mere overraskende, at Eriksen ikke er at finde blandt ten Hags 11 udvalgte til dagens Premier League-opgør mod Newcastle – faktisk er Eriksen ikke engang med på bænken.

Det fremgår af en officiel melding på klubbens Twitter.

Dermed bliver kampen mellem Manchester United og Newcastle altså uden danskeren, der ellers har fået en stærk start i den røde del af Manchester.

Der florerer forskellige meldinger om årsagen til Eriksens fravær. Nogle går på, at Eriksen skulle være plaget af sygdom, mens andre går på, at danskeren er blevet skadet i en af de afsluttende træningssessioner frem mod opgøret og derfor ikke er til rådighed til dagens opgør.

Der er dog intet officielt meldt ud endnu.

Kampen mellem Manchester United og Newcastle fløjtes op klokken 15:00 og kan følges på See og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P