Dansk Fodbold

Dansker stjal opmærksomheden – scorede to mål mod italiensk storhold

Den danske angriber William Bøving var på pletten to gange for Sturm Graz på udebane mod Lazio.

William Bøving scorede to mål for Sturm Graz på udebane mod Lazio i Europa League
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Alberto Lingria

Sturm Graz udviklede og solgte i sommer den tidligere FCK- og superligaangriber Rasmus Højlund til Serie A og Atalanta.

Måske en ny dansker er på vej samme vej?

William Bøving, der i sommer trådte i Højlunds fodspor og skiftede til Sturm Graz fra F.C. København, nettede i hvert fald to gange torsdag aften, da østrigerne på Stadio Olimpico i Rom fik 2-2 på udebane mod S.S. Lazio i Europa League.

Sturm Graz, der er i gruppe med FC Midtjylland i Gruppe F, sørger dermed for balance i gruppen, hvor alle hold nu har fire point for fire kampe. Se stillingen nederst i artiklen.

Favoritterne fra S.S. Lazio kom ellers planmæssigt foran på et straffespark sat ind af profilen Ciro Immobile.

Derefter udlignede William Bøving to gange for Sturm Graz, hvor det sidste mål blev sat ind med under 10 minutters spil.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P