Champions League

Unge FCK-talenter: Tror City-spillerne fik et chok

Elias Jelert og Valdemar Lund mener begge, at Manchester Citys stjerner fik et chok over trykket fra Parken tirsdag aften.

FCK-City, F.C. København-Manchester City, Champions League, parken, Elias Jelert, Valdemar Lund

19 år gamle og med fra start mod Manchester City.

Det er de færreste, der kan prale den præstation.

To af dem, der godt kan tillade sig at prale, er F.C. København-spillerne Elias Jelert og Valdemar Lund.

De var begge med fra start mod Manchester City i Parken tirsdag – og spillede begge hele kampen – da F.C. København lykkedes med at hente et point mod de engelske giganter.

I et interview med FCK TV efter kampen, peger de begge på atmosfæren i Parken som en af årsagerne til, at det lykkedes at hente point mod Pep Guardiola og co.

– Det er 100 procent noget af det største, og jeg tror, at selv City-spillerne fik et chok over Parken. Da de får det røde kort, der kan man næsten ikke høre hvad man selv tænker.

– Det var en fuldstændig sindssyg og surrealistisk oplevelse. Vi er bare glade, lyder det fra Elias Jelert.

Valdemar Lund erklærer sig fuldstændig enig i betragtningen fra sin jævnaldrende holdkammerat.

– Jeg tror ikke, de var klar på det tryk, Parken kunne lægge på vores modstander. Det kunne man også se under straffesparket – hvor meget larm, der blev lavet, og hvor meget uro der blev skabt i City-spillerne. Det var perfekt, siger Valdemar Lund.

Guardiola roser FCK efter uafgjort i Parken – fremhæver én FCK-spiller

Med 0-0-resultatet mod Manchester City fik F.C. København fordoblet sine point i denne sæsons udgave af Champions League-gruppespillet.

Næste gang står den så på et vaskeægte derby, når FCK søndag gæster Brøndby.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P