Europæisk Fodbold

Tidligere Inter-profil arresteret i Belgien

Radja Nainggolan har tidligere været på kant med loven efter spritkørsel sidste år. Nu er den så gal igen med den tidligere Inter-profil.

Radja Nainggolan i aktion for Royal Antwerpen, der trænes af Mark van Bommel.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Brian Priske stod i spidsen for belgiske Royal Antwerpen indtil slutningen af juni, hvor den danske træner blev fyret.

Nu er det hollandske Mark van Bommel, der styrer løjerne i den belgiske traditionsklub, og han har tilsyneladende nok at se til, eftersom kontroversielle Radja Nainggolan tidligere onsdag blev arresteret af belgisk politi.

Det skete, da midtbanespilleren ikke kunne fremvise et gyldigt kørekort. Og eftersom 34-årige Nainggolan ikke har generhvervet kørekortet efter en dom for spirituskørsel, blev han arresteret for at køre ulovligt.

Det skriver det belgiske medie Het Nieuwsblad.

Mediet oplyser endvidere, at Nainggolan fik konfiskeret sin bil og kan se frem til et juridisk efterspil, når han bliver løsladt.

Medie: Fyret Chelsea-træner kan lande endnu et topjob i England

Det er ikke første gang, den flamboyante midtbanespiller er i politiets søgelys. Både i 2017 og 2021 blev den tidligere Inter-profil nemlig snuppet for spirituskørsel.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P