Boilesens forventninger til City-opgør: Vi skal kunne være stolte af os selv
Ifølge Nicolai Boilesen skal FCK kunne kigge hinanden i øjnene efter kampen og sige, at de har givet det et ordentligt skud mod Manchester City.
Der venter en ordentlig mundfuld for FC København, når de tirsdag aften tager i mod Manchester City i Parken.
Det ved de danske mestre alt om, efter de i sidste uge fik ørerne i maskinen på Etihad og tabte 5-0 til Pep Guardiolas mandskab.
Men hvad forventer spillerne så af aftenens kamp, når et af verdens bedste mandskaber står på den modsatte banehalvdel? Det blev Nicolai Boilesen spurgt om inden kampstart.
– Jeg håber, vi kan levere en helstøbt indsats. Jeg håber, vi kan levere en indsats, hvor vi kan være stolte af os selv bagefter, at vi har givet det et ordentligt skud, fortæller FCK-forsvareren.
Og selvom Boilesen selv erkender, at man står overfor verdens bedste hold i hans øjne, så skal man også tro på, at man kan levere et resultat.
– Vi ved, hvad vi kan gøre i Parken normalt på en europæisk aften, det plejer at kan blive specielle aftener, fortæller han og fortsætter:
– Vi skal også skyde brystet frem og tro på, at vi kan gøre noget, vi er jo ikke dårlige fodboldspillere. Der er sket vildere ting i fodboldshistorien end, at vi kan snige et enkelt eller tre point med herfra.
Hjulmand i Parken til FCK-City: Disse spillere holder jeg øje medDu kan se det fulde interview med Boilesen i videoen øverst i artiklen.
Kampen er sparket igang klokken 18:45 og kan følges live på TV3+ og Viaplay.